Lejre Brandvæsen blev lørdag d. 4. februar 2012 kl. 10.57 kaldt til gårdbrand på Herslevvej. Som følge af slukningsaftalen (område øst) med Roskilde Brandvæsen blev en automobilsprøjte fra Roskilde Brandvæsen også afsendt. Ved brandvæsenets ankomst til stedet er der tale om afbrænding af et større bål, og strålevarmen fra bålet havde antændt en ældre ladebygning i træbeklædningen.
Ladebygningen fik brandskade på ca. 20 kvadratmeter på beklædningen, mens selve bygningen blev reddet fra flammerne. Bålet blev slukket med to strålerør.
Foto: Lasse Christiansen










