Lejre Brandvæsen blev lørdag d. 21. januar 2012 kl. 08.00 kaldt til Kirke Sonnerup, hvor meldingen lød på skorstensbrand i bygning med stråtag. En vågen forbipasserende gjorde ejeren af ejendommen, opmærksom på at han havde skorstensbrand. Herefter slog ejeren alarm, hvorefter han begyndte at spule vand på stråtaget, da de mange gnister fra skorstenen kunne risikere at antænde stråtaget. Ved Lejre Brandvæsens ankomst, stod der fortsat flammer op af skorstenen. Skorstenen bliver renset og fejet, og der skete ikke skade på skorsten og huset.










