Lejre Brandvæsen blev søndag d. 4. juli kl. 20.00 kaldt til et oliespild på Holbækmotorvejen.
En sort VW Golf havde fået motorproblemer og havde tabt al motorolien på en strækning af 100 meter i første vognbane ved tilkørselen til Skovvejen.
Lejre Brandvæsen afspærrede Holbækmotorvejen, mens vejbanen blev renset for olie, og billisterne blev ledt af Skovvejen.
Det tog en 3 kvarters tid før motorvejen blev åbnet igen for trafik.












