Stationer
Lejre Brandvæsen består af to stationer, i henholdsvis Hvalsø og Kirke Hyllinge. Begge stationer er udstyret med én automobilsprøjte, en til to tankvogne samt en redningsvogn/slangetender samt diverse følgekøretøjer.
- Station Syd – Station Syd dækker området omkring Hvalsø, Osted, Lejre, Kirke Såby samt de omkring liggende byer.
- Station Nord – Station Nord dækker området omkring Kirke Hyllinge, Kirke Sonnerup, Gevninge samt de omkringliggende byer.
Som hovedregel alarmeres hovedbrandstationerne i Hvalsø (Station Syd) eller Kirke Hyllinge (Station Nord), alt afhængig af meldingens adresse tilkaldes brandvæsenet i Roskilde. Roskilde Kommune afsender, efter aftale en automobilsprøjte ved melding om brand, redning eller miljø opgaver i området omkring det der bedst kan beskrives som "gammel Lejre Kommune”. Herved sikres du som borger altid den mest optimale hjælp i Lejre Kommune.
Årsagen til ovennævnte dækningsprincip er, at kommunalbestyrelsen i Lejre Kommune har ønsket at beredskabet i Lejre Kommune skal være optimalt samt fremtidssikret ved at leve op til borgernes krav mht. nærhedsprincippet.
På hver brandstation er der tilknyttet ca. 16 deltidsansatte deltidsbrandmænd. Disse deltidsbrandmænd alarmeres ved hjælp af en alarmbipper, som de altid er i besiddelse af. Brandbilerne skal med tilkaldermandskabet være fremme på alarmeringsadressen inden for et bestemt tidsrum - benævnes serviceniveauet (responstiden). Lejre Kommunes serviceniveau består i at 58 % af udrykningerne skal være fremme indenfor 10 minutter, i 99 % af tilfældene indenfor 15 minutter og alle udrykninger indenfor 20 minutter.
Begge stationer er udstyret med avanceret radiostyr til brug i forbindelse med udrykninger. Lejre Brandvæsen er mere end blot et professionelt brand- og redningsvæsen. Vi varetager også driften af Lejre Kommunens nødkald, løft af borgere som er faldet i eget hjem, runderinger af kommunens ejendomme, servicevagt for kommunale Teams samt har vagtcentralerne med serverrum for de mange automatiske brandalarmer, indbrudsalarmer o.a. som er opsat på virksomheder og institutioner rundt omkring i Lejre Kommune.
Ønsker du at læse yderligere omkring de to stationer kan du klikke dig videre nedenfor.
Du kan se en oversigt over vores slukningsområder her.







