Lejre Brandvæsen blev torsdag d. 29. december 2011 kl. 03.20 kaldt til en brændende bænk ved Kirke Sonnerup skole. Branden i bænken bliver hurtigt slukket med et højtryksrør og der opstår kun en mindre brandskade på skolen, i form af en rude der ikke kunne tåle varmen.
Velkommen til Lejre Brandvæsens officielle hjemmeside
Lejre Brandvæsen er Lejre Kommunes eget beredskab med brandstationer i Hvalsø og Kirke Hyllinge. Lejre Brandvæsens primære formål er brandslukning, redning ved trafikuheld, bådberedskab, men vi udfører også mange andre operative opgaver såsom; forureningsbekæmpelse, følgeskadebekæmpelse, nødbehandlerenhed (NBE), vagtrundering ved skolerne i Lejre Kommune, tyverivagt ved kommunale bygninger (AIA), tryghedsordninger for ældreplejens/rådhusenes personale og mange andre opgaver.
Foruden ovenstående udfører Lejre Brandvæsen også, forebyggelsesopgaver såsom; brandsyn, brandteknisk byggesagsbehandling, rådgivning og vejledning, godkendelse af tilladelser ved midlertidig overnatninger m.v., risikostyring, almen brandforebyggelse, slukkerservice for kommunens bygninger, undervisning - kursus i brandslukning og førstehjælp m.v. Det er derfor med glæde at vi kan byde Dem velkommen til vores hjemmeside.
Du kan kontakte Lejre Brandvæsen døgnet rundt på 46 40 48 88.

Glædelig jul og godt nytår
Lejre Brandvæsen ønsker alle brugere af Lejre Brandvæsens hjemmeside en glædelig jul og et godt nytår. Kig forbi vores netportal i 2012, hvor vi ligesom i år løbende vil holde dig opdateret med de seneste vejledninger mv.
Udrykning: Brand i institution
Lejre Brandvæsen blev torsdag d. 15. december 2011 kl. 21.01 kaldt til bygningsbrand på Ammershøjvej i Kirke Hyllinge. Ved Lejre Brandvæsens ankomst er huset røgfyldt, og det brænder i kippen/rykningen. Der bliver udlagt 2 B-C-angreb samtidig med at der bliver sendt to røgdykkerhold ind for at bekæmpe ilden. Branden blev hurtigt slukket, omend der var en del efterslukning. Huset blev en del brand og vandskadet, og en del af tagpladerne måtte pilles ned da der var skjulte ildlommer under isoleringen.
Kampagne: Opsæt en røgalarm
Hvem vil ikke passe ekstra godt på sin farmor og samtidig blive lidt af en helt i familien?
Det er tanken bag efterårets kampagne fra BrandBevægelsen. Det frivillige samarbejde mellem private og offentlige organisationer arbejder på at nedbringe antallet af brandulykker og gøre danskerne bevidste om risikoen ved brand.
Hvert år omkommer omkring 80 mennesker i brande. En uforholdsmæssig stor del er over 67 år. Det skyldes, at ældre, ud over at være særligt udsatte, også har færrest alarmer i hjemmet, da de ikke magter at sætte dem op. Derfor målrettes BrandBevægelsens indsats mod yngre familiemedlemmer, så de får øjnene op for problematikken – og indser, at der er behov for deres hjælp.
Information vedr. jul og nytår
Viste du at der hvert år er der omkring 25.000 brande hjemme hos danskerne!
De fleste brande i private hjem kunne undgås, hvis bare alle i familien tænkte sig lidt bedre om. For mange personer har ofte selv en del af skylden i at branden opstår. Det kan være, fordi de har røget i sengen, glemt at holde øje med tændte stearinlys eller ikke har været opmærksomme på at slukke elektriske apparater efter brug. Mange småbrande klarer folk selv, fordi de opdager ilden, før den får rigtig fat. Men godt 10.000 brande løber løbsk – og det er typisk her brandvæsenet bliver tilkaldt.
Nødbehandlervogn i Lejre Kommune
Lejre Kommune har pr. 1. oktober 2011 implementeret en ny nødbehandlerenhed (NBE) i vagtordningen. Nødbehandlervognen er stillet til rådighed af Region Sjælland. Der er tale om en forsøgsordning, som løber over 15 måneder. Nødbehandlerenheden alarmeres via AMK (vagtcentralen), i tilfælde af at der er behov for hurtig behandling.
Opbevaring brandfarlige væsker og flaskegas
Beredskabsstyrelsen har på baggrund af ønsker fra borgere udarbejdet to foldere, der forholder sig til opbevaring af brandfarlige væsker og flaskegas i hjemmet.
Peter Bang fra Beredskabsstyrelsens Center for Forebyggelse udtaler: "Det er positivt med den store opmærksomhed, så vi kan opretholde brandsikkerheden i de danske hjem. Vi har lavet folderne, så borgerne lettere kan orientere sig om reglerne og få nogle gode råd, fortæller overingeniør i Beredskabsstyrelsens Center for Forebyggelse Peter Hofman-Bang, der står bag udarbejdelsen af folderne."
Side 7 ud af 21










