Lejre Brandvæsen - Hjælpen er der altid - 112 alarm

  • Full Screen
  • Wide Screen
  • Narrow Screen
  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Nye regler i forbindelse med overnatning

Email Udskriv PDF
AddThis Social Bookmark Button

Reglerne for midlertidig overnatning i bygninger, der ikke er indrettet som hotel m.v. i Lejre kommune. Beredskabsstyrelsen har trukket en varslet ændring af reglerne for overnatning i skoler og idrætshaller tilbage. Der vil blive taget initiativ til en dialog med de ansvarlige myndigheder og organisationer for at finde en løsning, der både tilgodeser foreningslivet og brandsikkerheden.

Fremadrettet vil der stadig være fokus på, at vi ikke har nogle regler, der risikerer at begrænse eller hindre borgerne og foreningslivet, men i stedet via dialog skaber løsninger, der tilgodeser de lokale behov og ønsker samt fortsat sikrer brandsikkerheden. Når Lejre Brandvæsen modtager disse løsninger til midlertidige overnatninger, vil vi sende disse løsninger ud til jer.

Lejre brandvæsen har på møde med bygningsmyndigheden besluttet, at følge de nuværende regelsæt om overnatning på skoler, i daginstitutioner og i idrætshaller, men indskærper at overnatningerne er midlertidige og at lokalerne skal være godkendt af brandmyndigheden til overnatning inden de kan benyttes og at regelsættet skal følges (reglerne er beskrevet i denne skrivelse). Lejre brandvæsen præcisere at sikkerheden for børn og unge absolut skal være i orden, når de i forbindelse med større idræts-arrangementer overnatter i skoler og idrætshaller.

Brandmyndigheden og byggemyndigheden vil i hvert tilfælde vurdere om ansøgningerne betragtes som midlertidige eller om institutionen bør ansøge byggemyndigheden om at deres institution skal godkendes til hotelvirksomhed o. lign.. Begrundelsen for denne vurdering er at der er institutioner der ansøgninger om overnatninger if. med andre årsager end større arrangementer o. lign.. Derfor vurderes ansøgningerne individuelt og med henblik på om der er tale om en mere permanent løsning på institutionen. Det skal derfor opfordres til at midlertidige ansøgninger om overnatninger benyttes i forbindelse med større idrætsarrangementer o. lign.
Midlertidige ansøgninger, ansøges som hidtil via nettet på www.lejrebrand.dk www.lejre.dk  Det er den daglige ansvarlige leder for den enkelte institution der skal ansøge om tilladelsen, da det er daglige ansvarlige ledere der har ansvaret for overnatningerne på institutionen. For at præcisere dette, accepteres ansøgninger fra forældre og enkelte lærer derfor ikke.

Du finder de seneste regler her.

Du ansøger om overnatning her.

Andre nyheder / Nye regler i forbindelse med overnatning